Hvis eller når man ligger søvnløs om natten, er man virkelig overladt til sig selv. Tankerne flyver, og når man har været gennem repertoiret af ængstelse, bekymring og selvbebrejdelse, og har man også været en tur rundt i revisionsafdelingen og tænkt på, hvordan det kunne have været, hvad man skulle have sagt, og hvad man ikke fik gjort – så kan det ske på de store nætter, at man runder af med at spørge sig selv, hvem man egentlig er.
Svend Brinkmann: Tænk, hvis vi kunne sige, at vi levede i verdens mest eftertænksomme landSpørgsmålet ’Hvem er jeg?’ udtrykker i den kortest mulige form et af vores mest grundlæggende problemer, spørgsmålet om vores identitet – det, der får os til at føle os som den samme både her og der og før og nu. Man kunne også kalde det et spørgsmål om selvbevidsthed, men det ord har en tvetydig klang, fordi vi også lægger lidt selvglæde i det. Men strengt taget er det at have bevidsthed om sig selv ikke værdiladet. Lige så lidt som at have en identitet.
Det handler ikke om, at man har den, men om måden, man har den på. Vores identitet er også den bevidsthed, vi har om os selv, men vi er ikke nødvendigvis det samme for andre. Det billede, vi har af os selv, er sammensat af vores eget og det, vi møder hos andre. Så længe de to billeder falder sammen, er alt godt, men når de andres opfattelse ikke svarer til vores egen, kan det blive svært at give bekræftende svar på vores eget spørgsmål om, hvem det nu er, vi er. Så jeg lader det stå åbent. Identitet er blevet lidt af et modeord, hvad der formentlig skyldes en voksende interesse for psykologi og sjæleforskning.
Søren Kierkegaard var tidligt ude med sin definition af den menneskelige identitet som et spørgsmål om det enkelte menneskes frihed til at vælge sig selv og have mod til at træffe det valg uden angst for den ansvarlighed, man derved påtager sig. For Freud og den senere psykoanalytiske teori og praksis er identitet også et spørgsmål om individets frihed, men som det også er blevet sagt, er psykoanalysen mere optaget af det, et menneske skal frigøres fra, end af det, det skal have frihed til.
Teaterkommentar: Mød en anden – mist dig selv og mærk dig selvVi vil alle gerne bekræftes af andre. Ifølge filosoffen Martin Buber er et samfund kun menneskeligt, i den udstrækning dets medlemmer bekræfter hinanden. At vi udnytter evnen til det så dårligt, er menneskehedens store svaghed. Hvis nogen stejler over vismandens krav om bekræftelse og siger, at vi kan da ikke bekræfte hinanden i hvad som helst, har de ret. Vi skal bekræftes i det, vi er, og i det, vi kan blive til. Der er med andre ord taget højde for både udvikling og forandring. En af Martin Bubers mest læste bøger hedder ikke for ingenting ’Du og jeg’. Det lyder som en digtsamling, og den er også poetisk i sit religiøse livssyn, men den handler om næstekærlighed, og den kan vi ikke få for meget af.
fortsæt med at læse
