Disse er dagene, hvor æbler får fyldigere kinder, turister langsomt forsvinder, og skolelærere sidder mange timer i møde, for næste års skemaer trænger sig på.
Med vemod, med forventning – og måske med en blanding af følelser som dem – vil børn snart begynde i nye klasser, og hvor i alverden blev ferien af? Er det allerede nu, både børn og voksne skal i gang med at arbejde dagen lang? Og bortset fra at det holder samfundet sammen, er al den opdeling af døgnene i timernes, minutternes, sekundernes gøremål så overhovedet godt for noget og nogen?


