Hele verden skriger lige nu på løsninger, der kan brødføde en voksende befolkning uden at ødelægge kloden.
Her kan Danmark komme til at spille en nøglerolle – som gammelt landbrugsland og samtidig en teknologisk højt udviklet nation.
Det ligner en vindersag: Flere arbejdspladser, mere eksport og potentielle indtægter i milliardklassen.
Men i stedet for at samarbejde om, hvordan dansk fødevareproduktion kan blive både mere bæredygtig og tjene penge, bruger landbruget på den ene side og miljø-, natur- og dyrevelfærdsorganisationer på den anden deres energi på skyttegravskrig. Eller i hvert fald en offentlig debat, som ingen bliver klogere af, fordi den er helt uden nuancer.
Det mener Felix Stark, grundlægger af græsrodsprojektet med det bevidst provokerende navn Verdens Rigeste Landmænd.
»Vi skal tilbage til at være stolte af vores fødevareproduktion. Men på begge sider er man låst fast i træghed og vanetænkning i fjendebilleder og konflikt. Som for eksempel når Danmarks Naturfredningsforening beklikker Landbrug & Fødevarers eksperiment med øllen Pisner, der er brygget med malt fra jord gødet med urin fra Roskilde Festival – i stedet for at anerkende forsøget. Jeg tror, man fastholder konflikterne for at vise medlemmerne, at de får noget for pengene. Man kan sammenligne det med familien, der diskuterer og skal blive enig om, hvor den skal hen på ferie. På samme bliver fødevareindustrien og dens kritikere nødt til at anerkende værdien af deres modpart og sørge for, at alle interesser blive tilgodeset, hvis resultatet skal blive godt. Og lige nu har vi en situation, hvor vi faktisk kan tjene penge på at opfylde hippiedrømmene«, siger han.
Hvert sekund mister en dansk gris sin haleVerdens Rigeste Landmænd forsøger derfor at skabe netværk, hvor de stridende parter kan mødes, tale fortroligt og konstruktivt sammen og på den måde udvikle fødevareerhvervet.
Medlemmerne tæller foreløbig bl.a. Kim Kjær Knudsen, der er en af landets store svineproducenter, Kiselgården, der leverer økologiske og biodynamiske grøntsager til Aarstiderne, Dansk Planteværn, der organiserer pesticidbranchen, samt en række enkeltpersoner, herunder Landbrug & Fødevarers tidligere økoformand. Også Radikal Ungdom er støttemedlem.
Ingen kan rydde bordet
Verdens Rigeste Landmænds mål er kort sagt højere dyrevelfærd og bedre arbejdsmiljø i fødevareproduktionen – samtidig med at belastningen af miljø og klima sænkes.
Kan det overhovedet lade sig gøre?
»Ja, de bæredygtige løsninger skal nok komme, men de skal først udvikles. Landbruget er f.eks. allerede i gang med at reducere forbruget af energi og vand. Men det er vigtigt at forstå, at ingen interessenter kan rydde bordet. Det er legitimt at ville tjene penge, og det er legitimt at påpege problemer i landbruget, for det gør landmændene ikke selv.Der bliver aldrig fuldstændig enighed, og man kan ikke brødføde Jordens befolkning uden at efterlade aftryk. Men fokus skal være på sammen at finde de løsninger, der belaster mindst muligt«, siger Felix Stark.
Statsrevisorer om fiskekvoter: Den er gal på alle tangenterDet er den pointe, han vil understrege, når han i den kommende uge repræsenterer Verdens Rigeste Landmænd på fødevaremessen Bite Copenhagen. Den afholdes i tilknytning til det internationale fødevaretopmøde World Food Summit – Better Food for More People, som Miljø- og Fødevareministeriet er vært for.
Til gengæld vil foreningen ikke blande sig i politik.
»Den skarpe politiske debat skal selvfølgelig fortsætte, for eksempel om, hvor mange svin, vi skal have i Danmark. Men de forskellige organisationer har et ansvar for at kommunikere ud til deres medlemmer og målgruppe, at de anerkender modpartens synspunkter«.
En femmer her, en tier der
Ved siden af ønsket om en mere frugtbar debatkultur har Verdens Rigeste Landmænd et mål om en fond, der kan støtte forskning og projekter i bæredygtig fødevareproduktion både herhjemme og i udviklingslande.
Tanken er, at både private og virksomheder kan bidrage med småbeløb, når man f.eks. betaler ved kassen i supermarkedet, er på restaurant eller har en frokostordning på jobbet. Donationssystemet forventes rullet ud i det kommende år.
»Hvis man sammenligner med de beløb, vi årligt bruger på at købe plastikposer, når vi handler, er potentialet i sådan en fond op mod en milliard kroner om året«, påpeger Felix Stark.
Men kan fødevareindustrien ikke selv finansiere sin forskning?
»Jo, og det gør den allerede. Men det handler også om den stolthed over vores fødevareproduktion, som bliver mindre og mindre, men som jeg tror, mange danskere gerne vil have tilbage. At man kan identificere sig med at være med til at forbedre produktionsmetoderne, for eksempel«.
Du skal altså skære ned på forbruget af oksekødDet kunne være at finde en løsning på, at hver tiende svin har mavesår. Løsningen er umiddelbart at give dyrene grovere foder. Men så vokser de mindre, og det betyder økonomisk tab.
»Så den landmand, der gør noget ved problemet, er også ham, der går konkurs. Det er et eksempel på, hvad fonden kunne bruge pengene på«.
Laserlys mindsker pesticidforbrug
Men penge og et bedre debatmiljø er ikke nok til for alvor at føre dansk landbrug og fødevareproduktion ind i en ny glans-periode. Det er helt afgørende, at unge, dygtige mennesker søger mod branchen. Behovet for arbejdskraft på alle niveauer er enormt, understreger Felix Stark.
I dag er det mildest talt svært at lokke folk med ressourcer til. Dels har erhvervet et dårligt omdømme, dels ved de unge ikke meget om, hvad der egentlig foregår i processen bag vores fødevarer.
Alligevel er Felix Stark fortrøstningsfuld.
»Fødevarer er noget af det, der kan forandre verden mest, og det vil mange unge gerne: gøre gavn, forandre verden Men vi skal have en ny fortælling om landbruget, så de selv får lyst til at opsøge virksomhederne bag«, siger han, der drømmer om et udstillingshus, hvor skole- og gymnasieelever kan opleve dansk fødevareproduktion hele vejen fra laboratorium til spisebordet.
Vegetarfortaler: Vi skal have meget mere gris på gaflenMen landmændene kan ikke udvikle alene, de skal bringes sammen med andre faggrupper, påpeger Felix Stark. For eksempel kan der komme noget godt ud af en brainstorm mellem en landmand, en meteorolog og en datalog.
»Der findes et firma, som kan sende laserstråler ud over markerne, så insekternes vingebevægelser reflekteres. De data sendes ind i en computer, hvorefter man kan bestemme art, køn og antal. Når det apparat kommer ned i en pris, hvor alle landmænd kan få det, vil man kunne spare pesticider, fordi man ikke behøver massebehandle markerne. Den idé er opstået, fordi mennesker med vidt forskellige kompetencer har sat sig ned og fundet på noget nyt. De mennesker vil Verdens Rigeste Landmænd gerne hjælpe med at føre sammen«.
fortsæt med at læse
