Foto: Martin Lehmann/Jens Dresling
Debat

En god dag for Nørrebro - og en dårlig dag for Dansk Folkeparti

Politiken kårer hver dag, hvem der har haft en god dag - og hvem der har haft en dårlig dag.

Debat

En god dag for...

Nørrebro. Med bandekrige, visitationszoner og narko har Nørrebro haft sit at slås med den senere tid. Så meget, at formanden for Nye Borgerlige, Pernille Vermund, forleden erklærede, at hele bydelen var »tabt«. Nørrebro kan dog trøste sig med at have gennemlevet og overlevet mange kriser og kampe, så mon ikke også det går denne gang?

I al fald kan Nørrebro glæde sig over, at en af dem, der har bedst indsigt i bydelens multikulturelle arv, er blevet forfremmet.

Garbi Schmidt, hvis disputats handler om Nørrebros indvandringshistorie, er blevet fast professor på kultur- og sprogmødestudier på RUC. Måske kan hun være med til at kaste lidt historisk lys over bydelens udfordringer – og skabe håb om, at de kan overvindes, og at kulturmøder kan være positive.

En dårlig dag for...

Dansk Folkeparti. Al omtale er god omtale, siges det, men mon ikke Dansk Folkeparti godt kunne have været den helsidesannonce foruden, som Interdan Leasing mandag indrykkede i bl.a. andet denne avis? I annoncen takker leasingfirmaet Dansk Folkeparti for »opbakningen til nye tekniske afgifter, som fremover vil give flere danskere adgang til dyre luksusbiler«.

Teksten var ledsaget af et billede af en Audi R8, en rap lille sag, der som ny koster godt 3 millioner kroner. Om det fremmer opbakningen til partiet, der markedsfører sig selv som forkæmperen for de svage i samfundet, er uvist, men måske er det heller ikke meningen.

Konspiratoriske sjæle vil vide, at annoncen er et forsøg på at sabotere reformplanerne og beskytte leasingfirmaernes lukrative forretningsmodel.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce