Fucking lortepis, tænkte jeg, da jeg 31. december vågnede drænet for energi og med kløende hals og snotnæse.
Okay, jeg havde heldigvis ikke de helt store planer for nytårsaften, men var alligevel bitter over ikke at kunne komme ud. Min kæreste, mine bofæller og min familie var da også rundhåndede med deres sympatierklæringer. De syntes, det var synd for mig. Og de sagde, at timingen var forfærdelig. Jeg gav dem ret.
