0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Historiker og skoleskibs--direktør i sin nytårstale: Jeg tror ikke på, at 2019 bliver et godt nyt år

2018 har givet os bunker af eksempler på, hvorledes angst og et dårligt indrettet samfund giver en debat og en samfundsforståelse, hvor vi slet ikke kan se de reelle problemer for larmende ligegyldigheder

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Anne-marie Steen Petersen/POLITIKEN
Foto: Anne-marie Steen Petersen/POLITIKEN

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Kære dansker, kære medborger

Jeg vil begynde med at ønske dig et godt nytår. Ønsket er helt oprigtigt, men jeg tror, for at være helt ærlig, ikke, at det næste år bliver særlig godt, uanset om jeg ønsker det eller ej. For når jeg ser tilbage på det år, der er gået, har der ikke været megen grund til at tro på en bedre fremtid.

Tag nu f.eks. den allestedsnærværende diskussion af flygtninge og indvandrere. Min grundopfattelse af os danskere er egentlig, at vi i det store hele er godt opdragede og langt hen ad vejen fornuftige mennesker. Når man ser danskere møde indvandrere i hverdagen, så foregår det jo også ganske civiliseret. Jeg bor på Nørrebro, og i modsætning til, hvad man skulle tro, hvis man følger lidt med i medierne, er her rimelig fredeligt. Folk køber mælk i Fakta og afleverer deres børn i skole, uden at vi i hverdagen tænker over, om det er Ali eller Allan, der løber for at nå bussen.

Men når jeg læser avis, tegner der sig et langt grummere billede. I et Danmark, hvor alle små piger med en nål får prikket huller i ørerne, og makeup-, fitness og tøjfirmaer sluger gigantiske andele af det danske privatforbrug, så føler vi som fællesskab, at det alligevel er bydende nødvendigt at sætte politi og retssystem til at bekæmpe et par kvinder i burkaer for at begrænse social kontrol! I et Danmark, som roser sig selv for være et retssamfund, så synes vi, at den mest hensigtsmæssige måde at håndtere kriminelle indvandrere på er at sætte dem i en lejr på en ø, som på afstand nemmest kendes på en krematorieskorsten.

I forbindelse med lejren på øen er der nogle, som har sammenlignet udviklingen med Nazityskland, hvor de også havde noget med lejre, hvilket har udløst fornærmede kommentarer fra lejrtilhængerne, som søreme ikke vil sammenlignes med nazister. Og selvfølgelig er der forskel mellem Lindholm og Buchenwald, men det afgørende er, at hvis du besøgte en lille by syd for Flensborg i 1933, så ville man der også overvejende finde civiliserede og rare mennesker, som behandlede den lokale herr Meyer høfligt til hverdag, købte mælk og afleverede deres børn i skole.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

Læs mere