B.T. blev i Politiken onsdag 10. januar beskyldt for at skrive falske historier om en skole i Aarhus.
De udokumenterede beskyldninger mod B.T. blev fremført i Kroniken, der blev skrevet af en tidligere ansat på Lykkeskolen.
»Det er rent fup, når B.T.s overskrifter taler om kønsopdelt undervisning på Lykkeskolen«, skrev skolens tidligere lærer og tillidsrepræsentant blandt andet.
Beskyldningerne blev gentaget i Kronikens underrubrik, på forsiden af Politiken.dk og på Politikens facebookside.
Det er ikke fup og ikke noget, B.T. har opfundet.
Mens vi venter på OmbudsmandenDe faktuelle forhold på skolen står at læse i den undersøgelse, som Styrelsen for Undervisning og Kvalitet skrev efter et besøg på skolen. B.T. har blot refereret undersøgelsen. Desværre gav Politiken os ikke mulighed for at imødegå de forkerte påstande, som blev fremført i Kroniken.
Det er ikke fup og ikke noget, B.T. har opfundet
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet beretter om sin bekymring for kønsopdelt undervisning på skolen efter et besøg. Eleverne sad kønsopdelt i 6., 7. og 8. klassetrin, og en konstitueret skoleleder fortalte tilsynet, at skolens bestyrelse krævede, at eleverne sad kønsopdelt.
Oplysningerne fremgår af styrelsens breve til skolen, som B.T. loyalt gengav i artiklerne. Politiken burde ikke lægge platforme til alvorlige beskyldninger om falske historier uden at dokumentere beskyldningerne eller indhente en kommentar fra B.T. Politiken har tidligere i 2014 fået en påtale for at viderebringe forkerte oplysninger i en kronik uden at indhente en kommentar eller begrunde beskyldningerne. Reglerne må formodes at være kendte på redaktionen, så det undrer os, at den kronik gik glat igennem.
Svar fra Politiken: Politiken forelagde ikke Kroniken for B.T. inden tryk, idet den kritik, der rejses i Kroniken, ikke er rettet mod avisen, men mod den undersøgelse, B.T. refererer, red.
fortsæt med at læse
