Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Regeringens sundhedsreform er et gennemarbejdet og ambitiøst bud på, hvordan vi fremtidssikrer vores sundhedsvæsen til gavn for alle patienter, skriver sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V).
Arkivfoto:: Emma Sejersen

Regeringens sundhedsreform er et gennemarbejdet og ambitiøst bud på, hvordan vi fremtidssikrer vores sundhedsvæsen til gavn for alle patienter, skriver sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V).

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Sundhedsminister: Det danske sundhedsvæsen skal også være i verdensklasse om 10 år

Fremtidens sundhedsvæsen vil blive presse af flere ældre og kronikere. Derfor vil vi med sundhedsreformen være på forkant ved at styrke både det nære og det nationale sundhedsansvar.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Politikens læsere har deltaget aktivt i debatten om regeringens udspil til en sundhedsreform. Jeg hilser debatten velkommen og er glad for, at det både er kliniske professorer og brugere af vores sundhedsvæsen, der deltager i debatten.

Nærhed, sammenhæng, kvalitet og styrkede patientrettigheder. Det er nøgleordene for fremtidens sundhedsvæsen og den sundhedsreform, regeringen har fremlagt og som vil styrke behandlingen og trygheden i hele landet. Siden 2001 er der med undtagelse af søndagen ansat mere end én læge og én sygeplejerske ekstra om dagen. Det svarer til, at vi i dag har ca. 5800 flere læger og 5900 flere sygeplejersker siden 2001.

Med sundhedsreformen styrker vi også det nationale ansvar for udviklingen i sundhedsvæsenet, men vi lægger samtidig flere opgaver ud i det nære sundhedsvæsen

Vi har investeret i vores sundhedsvæsen, og det betyder, at overlevelsen af for eksempel en kræft- eller hjertesygdom er forbedret markant. Vi har fået nedbragt ventetiden på en planlagt operation fra mere end 90 dage ved årtusindskiftet til under det halve i dag med 42 dage. I disse år investerer vi også mere end 49 milliarder kroner i nye supersygehuse. Det er flotte resultater, som vi kan være stolte af, men vi skal også forberede vores sundhedsvæsen til fremtidens udfordringer.

Vi skal fortsat have et sundhedsvæsen i international topklasse, og derfor nytter det ikke, at vi hviler på de gode resultater. Vi skal være på forkant både i forhold til, at vi allerede i 2030 vil være ca. 230.000 flere ældre over 75 år, og at antallet af kronikere vil stige markant. Derfor skal vi med sundhedsreformen forbedre vores sundhedsvæsen yderligere.

Det er helt nødvendigt, at det nære sundhedsvæsen fremover kan behandle flere ældre med f.eks. kol og diabetes, så vi mindsker presset på sygehusene, så sygehuspersonalet kan koncentrere sig om de patienter, der kræver den mest specialiserede behandling.

Derfor skal 21 sundhedsfællesskaber være med til at gøre patienternes overgange mellem sygehus, egen læge og kommunen mere gnidningsfri. Vi vil på den måde sikre bedre og mere trygge overgange for patienten.

Regeringen har samtidig sat en målsætning om at undgå 40.000 indlæggelser i 2025 og flytte 500.000 ambulante behandlinger fra hospitalerne og tættere på, hvor patienterne bor. Mennesker med kroniske sygdomme som diabetes, hjerte-kar-sygdomme og diabetes skal fremover ikke på lange køreture for regelmæssige opfølgninger, som kan ordnes i det nære sundhedsvæsen.

Reformen vil på den måde være med til at forebygge pres og overbelægning på sygehusene. Det skal naturligvis ske uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Sundhedsreformen er derfor heller ikke et spareforslag, hvilket er en af de påstande, der går igen i debatten. Vi bruger flere penge på sundhed end nogensinde før. Og med sundhedsreformen afsætter regeringen ekstraordinært 6 milliarder kroner til en nærhedsfond, der skal løfte det nære sundhedsvæsen.

Med sundhedsreformen styrker vi også det nationale ansvar for udviklingen i sundhedsvæsenet, men vi lægger samtidig flere opgaver ud i det nære sundhedsvæsen. I de 21 sundhedsfællesskaber sidder bl.a. de lokale borgmestre og udvalgsformænd, som er tættest på borgerne, og som man kan henvende sig til.

Vi vil også sikre sammenhæng og ensartede løsninger over hele landet, og Sundhedsvæsen Danmark skal sætte en retning nationalt, så de bedste løsninger kommer ud lokalt. Dit postnummer skal ikke afgøre, hvilken behandling du kan forvente at få i sundhedsvæsenet, og derfor skal vi opstille nationale, sundhedsfaglige kvalitetskrav.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

En ny national kvalitetsplan skal være med til både at løfte og ensarte kvaliteten i kommunerne og i almen praksis og samtidig pege på områder, hvor dele eller hele behandlingen fremover kan varetages i det nære sundhedsvæsen frem for på sygehusene.

Vi har lægedækningsudfordringer i dag, og derfor er det vigtigt, at vi uddanner flere læger og sygeplejersker. I 2019 og 2020 ønsker regeringen at oprette 160 flere pladser på hoveduddannelsesforløbet i almen medicin, end der var lagt op til i den oprindelige dimensioneringsplan for 2018-20. Vi vil også uddanne 2.000 ekstra sygeplejersker, som kan komme ud at gøre en forskel i vores sundhedsvæsen.

For også at sikre flere læger i yderområderne har vi oprettet nye kandidatuddannelser i medicin i både Esbjerg og Køge. Vi ved, at uddannelsesstedets beliggenhed har en kæmpemæssig betydning, i forhold til hvor man som færdiguddannet vælger at slå sig ned og stifte familie. Derfor er det rigtig vigtigt, at vi også får oprettet pladser i områder, hvor der kan være problemer med at besætte stillingerne.

Regeringens sundhedsreform er således et gennemarbejdet og ambitiøst bud på, hvordan vi fremtidssikrer vores sundhedsvæsen til gavn for alle patienter.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden