Foto: Ivan Boll
Foto: Ivan Boll

Foto: Ivan Boll

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Overlæger på Riget: Vi er dybt berørte over vores chefs opsigelse, og vi er bekymrede for fremtiden for de patienter, der behandles i vores klinik

Det er nemt for regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) at feje opsigelsen væk som et resultat af udbrændthed eller af, at man har mistet modet, men det er vigtigt for os at sige, at det er en forkert konklusion.

Debatindlæg

Onsdag 30. januar fik vi en meget trist mail fra vores klinikchef, Jakob Trier Møller, der meddelte, at han havde sagt sin stilling op i frustration over de vilkår, sundhedsvæsnet bliver budt. Han kunne ikke længere lægge ryg til de konstante krav om besparelser, fordi de går ud over patienterne.

Det efterlod os alle i chok. Vi har gennem årene haft en leder, der var et fyrtårn af redelighed og altid krævede, at den faglige standard var høj, og konstant har kæmpet for, at den vigtigste ressource – medarbejderne – havde arbejdsvilkår, der tillader at udføre kvalitetsarbejde.

Så meget mere beskæmmende er det at læse i Politiken 31. januar, at vores regionsrådsformand, Sophie Hæstorp Andersen (S), anfører, at »vi politikere er lydhøre og vil gerne i dialog med de ledere, der er ved at brænde ud«.

Til dette kan kun siges: Kære Sophie Hæstorp Andersen, her er ikke tale om en udbrændt leder, her er tale om en leder, der gennem årene har råbt vagt i gevær, vist rettidig omhu og forsøgt at holde den faglige standard høj på trods af de vilkår, der er blevet budt ham og os.

Gruppen af speciallæger i Anæstesi- og operationsklinikken i HovedOrtoCentret har i det forløbne år skrevet to bekymringsbreve til direktion og centerdirektion. Vi har påpeget de problemer, vi oplever i hverdagen med komplekse patienter og stigende operationsaktiviteter, samtidig med at den daglige tilstedeværelse af personale er skåret ned.

Vi har fået det svar, at vores bekymringer er noteret, men det har ikke ændret på vores hverdag. Endvidere anfører Sophie Hæstorp Andersen, at »vi er en stor region med 1.200 ambulatorier, så jeg kan ikke garantere, at der ikke kommer andre chefer, der i fremtiden mister modet«.

Der sidder vist ikke 1.200 lægelige chefer i vores region; ambulatorier er en delfunktion af en klinik, men hvis Sophie Hæstorp Andersen mener, at der sidder 1.200 chefer, der kan miste modet, er der en stor opgave i at forhindre dette.

Det er nemt at feje en opsigelse af denne art væk som et resultat af udbrændthed, eller af at man har mistet modet, men det er vigtigt for os at sige, at det er en forkert konklusion.

Vi er dybt berørte over vores chefs opsigelse, og vi er bekymrede for fremtiden for de patienter, der behandles i vores klinik. Det er yderst alvorligt, når bemandingen er på laveste niveau, og det er det, vores chef har påpeget igen og igen og nu taget konsekvensen af. Sophie Hæstorp Andersen anfører selv, at politikerne har en ramme, de prioriterer ud fra.

Men prioritering af behandling sker ikke; prioritering er et spørgsmål om, hvilke områder der skal tilføres lidt ekstra i forhold til tidligere, men det bliver på bekostning af, at andre områder bliver beskåret.



  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden

Annonce