Da min kone og jeg første gang satte en flaske med modermælkserstatning til min søns læber, føltes det som et kæmpe nederlag.

Min kone havde kæmpet dag og nat for at få sin brystmælk til at strømme. Da vi de første dage supplerede med modermælkserstatning, håbede vi på, det ville blive en sjælden foreteelse. Vi lavede vores hjem om til et mælkeproduktionslaboratorium og indbød konsulenter, der viste os, hvordan vi kunne stimulere vores søn til at sutte ved hjælp af et sært aggregat med slanger og en injektionssprøjte. Når ikke min kone forsøgte at made barnet, var hun tilsluttet en brystpumpe. Vi havde det alle sammen elendigt, og efterhånden stod det klart, at der ikke ville være nok brystmælk.