Julehjerterne glimtede, og vintermørket havde lagt en blid dyne over landet, da jeg fødte mit første barn hjemme juleaften sidste år. Efter 49 timer med veer var det fantastisk at kunne se frem til at få spist lidt og sovet. Jeg var gennem graviditeten overbevist om, at det var fødslen, jeg skulle forberede og overleve – og ikke amningen.
Men de 49 timers veer og et flækket underliv var det mindste. For begyndelsen på mit moderskab var mange ugers benhård kamp. De begyndte med en såkaldt ammebrik og blødende sår på brystvorterne.
