Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste


    Lotte Rod

Lotte Rod

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Radikale om minimumsnormeringer: »Ja, vi går til valg på det her. For mig er det den vigtigste sag overhovedet«

Radikale Venstre vil indføre minimumsnormeringer i kommunerne og ikke i den enkelte daginstitution. Pengene vil de finde ved at lade pensionsalderen stige tidligere end nu og gøre det lettere for udlændinge at arbejde i Danmark, siger Lotte Rod, børneordfører i Radikale Venstre.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvad vil I gøre for at ændre forholdene?

»Vi vil sætte børnene først. Politikerne snakker om børnene, men de gør ikke noget. Det handler om prioritering og om at finde pengene til det. Vi har lavet en økonomisk plan for at få 4.500 flere pædagoger. Det koster næsten 2 milliarder om året, og det er det, der skal til for at få ordentlige normeringer«.

Hvor skal pengene komme fra?

»Det er en del af vores økonomiske plan frem til 2030, hvor vi især får penge ved at fremrykke, hvornår pensionsalderen er sat til at stige, og ved at hente flere medarbejdere fra udlandet. Der er en måde at få flere penge i kassen på, som virkelig batter, og det er at få flere til at arbejde og betale skat«.

Vil I indføre minimumsnormeringer for de penge?

»Ja, men vi vil gøre det smartere og ansætte 4.500 pædagoger ekstra og indføre minimumsnormeringer i kommunerne i stedet for i den enkelte institution, det har vi sat 2 milliarder af til om året«.

Hvad det betyder helt konkret at indføre minimumsnormeringer i kommunerne?

»Alle kommuner vil få flere penge til at ansætte flere pædagoger. Og så vil vi stille krav til den enkelte kommune om minimumsnormeringer. Så har alle pædagoger nok, men der er også frihed til, at man inden for kommunen kan beslutte, at det giver bedre mening at flytte en pædagogstilling fra den ene institution til den anden«.

Hvordan vil I fastsætte forholdet mellem antallet af børn og voksne?

»Det vil være ud fra børnetallet i kommunen, med en normering på 3,2 vuggestuebørn per voksen og 6,3 i børnehaven«.

Kommunerne må gerne have bedre normeringer end minimum. Hvis man bare vedtager en minimumsnormering, så er jeg bange for, at man kommer til at straffe de kommuner, der gør det godt i dag

Ifølge en undersøgelse fra Bureau 2000 er det kun 51 procent af medarbejdernes tid, der går til at være sammen med børnene. Bør man ikke droppe bureaukratiet, før I poster flere penge i det?

»Man skal gøre begge dele. Det var vigtigt for Radikale Venstre, da man lavede den nye aftale om dagtilbud, at der skal ryddes op i de koncepter, der er trukket ned over institutionerne oppefra. Det tager fagligheden fra pædagogerne, når koncepterne siger, at man skal gøre noget helt bestemt på et bestemt tidspunkt. For eksempel lave en aktivitet, der foregår mellem klokken 10 og 11, hvor der fra gang til gang ligger en beskrivelse af, at pædagogen skal synge en sang eller gøre noget andet bestemt«.

Hvorfor vil I ikke indføre minimumsnormeringer i den enkelte institution?

»Fordi det er bedre med en lokal mulighed for at prioritere særlige institutioner. Det er også vigtigt for mig, at man ikke bare vedtager minimumsnormeringer, men sørger for, at pengene er der, for ellers ville institutionerne skulle skære ned på antallet af uddannede og erfarne pædagoger, fordi de er dyrere, eller på maden eller legepladsen. Den politiske opgave er først og fremmes at finde pengene«.

Hvorfor ikke stille konkrete krav til den enkelte institution med de penge?

»Fordi det er bedre med lokal mulighed for at prioritere særlige institutioner inden for kommunen, end at det skal være det samme for alle«.

Hvis man gør det på jeres måde, vil det så ikke resultere i, at bundniveauet bliver løftet, men der vil fortsat være ulighed mellem kommunerne?

»Kommunerne må gerne have bedre normeringer end minimum. Hvis man bare vedtager en minimumsnormering, så er jeg bange for, at man kommer til at straffe de kommuner, der gør det godt i dag. Hvis du kun giver penge til de kommuner, der ligger under minimumsnormeringen, så straffer man jo de kommuner, der har prioriteret børnene. Det er vigtigt, at vi indfører minimumsnormeringer, men det er også vigtigt, at vi gør det sådan, at de bedste kommuner ikke bliver dårligere, end de er nu«.

Kommer I til at gå til valg på det?

»Ja, vi går til valg på det her. For mig er det den vigtigste sag overhovedet«.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden