Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Foto: Fotograf Inger Ulrich
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Alternativet: »Hensynet til børnenes vilkår er simpelthen større end til det kommunale selvstyre«

Alternativet vil indføre minimumsnormeringer i institutionerne. »Lige her går vi på kompromis med frihedsdagsordenen«, siger Caroline Magdalene Maier, gruppeforperson i Alternativet, om det kommunale selvstyre. Pengene skal øremærkes til institutionerne.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Hvad vil I gøre for at ændre forholdene?

»Vi går ind for minimumsnormeringer på den måde, at vi ønsker at følge de faglige anbefalinger fra Bupl. Vi vil tildele institutionerne de ressourcer, der skal til, for at de kan følge de faglige anbefalinger. Men hvis den enkelte institution vil bruge pengene på andre måder, vil vi ikke gå ind og detailstyre. Men de skal have nok penge til, at der er mulighed for at følge de faglige anbefalinger«.

vi må konstatere, at der er nogle områder, hvor kommunerne ikke har kunnet løfte opgaven, og det har de ikke, fordi de ikke har fået penge nok af staten

Så det skal ikke kræves, at den enkelte institution har minimumsnormeringer?

»Nej, de må selv forvalte de midler, de får. Nogle vil måske hellere ansætte en musiker til at komme og spille for børnene, og det skal de have lov til. Bupl vil nok sige, at det skal være pædagoger, men det synes vi er for detailregulerende. Men pengene skal de have. Pengene kan gå gennem kommunerne, og de kan sådan set også gå direkte fra staten. Det vigtige er, at pengene bliver brugt i institutionerne«.

Hvad med det kommunale selvstyre?

»Ja, der går vi på kompromis. Vi siger jo ofte, at kommunerne skal have mere frihed til selv at forvalte deres økonomi, men her går vi simpelthen på kompromis med vores egen frihedsdagsorden, fordi børnene fortjener friheden til at få et godt børneliv«.

Hvorfor ikke bare lægge pengene ud til kommunerne og stole på, at de selv kan forvalte det?

»Jeg synes, at det her område er for vigtigt. Her vil jeg gerne gå på kompromis med det kommunale selvstyre. Hensynet til børnenes vilkår er simpelthen større end til det kommunale selvstyre. Vi gør en undtagelse. Her kan vi ikke risikere, at kommuner vil nedprioritere det, derfor skal pengene bare direkte ud i institutionerne«.

Er det en kritik af kommunernes måde at forvalte pengene på, når I vil øremærke dem?

»Nej, men vi må konstatere, at der er nogle områder, hvor kommunerne ikke har kunnet løfte opgaven, og det har de ikke, fordi de ikke har fået penge nok af staten. Der har jo ikke været penge til minimumsnormeringer. Nogle kommuner prioriterer måske anderledes, og derfor går vi her på kompromis med det kommunale selvstyre og sørger for, at det bliver prioriteret«.

Vi mangler at diskutere, om vi sender vores børn for meget og for længe i institution. Og måske skal vi også tale om at arbejde mindre. Men den diskussion tør man ikke tage

Mange pædagoger siger, at de bruger meget tid på ting, der ikke har et pædagogisk formål. Gælder det ikke om at kigge på bureaukratiet, inden I poster flere penge i institutionerne?

»Man skal også kigge på det. Men der mangler også penge. Det er sådan en klassisk bortforklaring, at hvis man fjerner bureaukrati, så er der sikkert penge nok. Jeg tror, vi skal fjerne nogle lag af bureaukratiet, men det er ikke nok. Vi har afsat 11 milliarder over fire år i vores finansieringsudspil. Det er rigtig mange penge, og jeg mener, de skal findes. Jeg tror ikke på, det er nok at rydde op i de administrative lag«.

Hvor kommer de penge fra?

»Vi vil lægge en formueskat på dem, der har de højeste formuer, vi vil lægge en skat på finansielle transaktioner, højere afgifter på benzin og en CO2-skat, så man bliver beskattet mere, hvis man forurener mere. Pengene kommer altså fra dem, der har mange penge, og dem, der forurener meget«.

Der er to forskere, som beskæftiger sig med børnepolitik, der advarer mod symptombehandling og siger, at vi har brug for en helhedsorienteret børnepolitik i Danmark. Hvordan forholder I jer til det?

»Ja, vi skal have diskussionen om, hvad der er et godt børneliv. For det er der ikke rigtig nogen, der har sat sig ned og snakket om. Det kan være, at det, vi når frem til, er, at børn ikke skal gå i daginstitution 8 timer om dagen. Måske er det ikke foreneligt med et godt børneliv. Vi mangler at diskutere, om vi sender vores børn for meget og for længe i institution. Og måske skal vi også tale om at arbejde mindre. Men den diskussion tør man ikke tage«.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden