Min mormor hed Rachel og var jøde. Hun kom til Danmark som lille pige og boede på Israels Plads (som dengang var et fattigt sted). I 1943 flygtede hun til Lund i Sverige, hvor hun i en flygtningelejr forelskede sig i min morfar, Christian, en ung lyshåret mand fra Aalborg. Christian var flygtet, fordi han var modstandsmand. Han samlede våben, som englænderne smed ned over Rold Skov om natten.

Når jeg som voksen tænker på min mormor og morfar, er det tydeligt, at de begge var traumatiseret af krigen, og at de til en vis grad gav deres traumer videre til deres børn, min mor og hendes to brødre. En krig kaster lange skygger.