0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Politikens MAD-chefredaktør: Din kotelet smager af brændt regnskov

Brandene i Amazonas er værre end nogensinde, og det er ikke kun Bolsonaros skyld. Vi er selv en del af problemet.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Harold Postic/Ritzau Scanpix
Arkivfoto: Harold Postic/Ritzau Scanpix

Skovbrande pakkede i sidste uge San Francisco ind i en orange tåge. og eksperterne er enige om de voldsomme brande skyldes klimaforandringer.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

For nylig skrev jeg med min tidligere bofælle i San Francisco. Jeg var netop vågnet til billeder af den ikoniske storby, der var pakket ind et gustent orange lys. Som om farven fra Golden Gate var blevet opløst og spredt ud over byen. »Det føles dommedagsagtigt«, skrev hun. Hun var på vej i seng, mens min dag først lige var begyndt.

Coronaen havde den dag sendt mig tilbage til hjemmekontoret, men fra mit køkkenvindue var der udsigt til blå himmel og et grønt træ, og jeg indså, hvor heldig jeg var.

Skovbrandene i Californien er langt voldsommere end tidligere, varmen har været ekstrem (49 grader er der blevet målt i LA), og eksperter er ikke i tvivl om, at klimaforandringerne så at sige puster til ilden. Derfor er det så ufatteligt deprimerende at bevæge blikket længere mod syd, hvor verdens største regnskov bliver brændt af i et helt utroligt omfang – nogle naturlige, men de fleste påsat med fuldt overlæg af Homo sapiens, Jordens mest veludviklede art.

Vi kan ikke brødføde de svin, vi selv producerer, og må bruge regnskoven for at mætte eksportmarkedet

Sidste år skabte det massiv medieopmærksomhed, at omkring en million hektar regnskov blev brændt af (et område på størrelse med Fyn og Sjælland). I år er det værre. Men opmærksomheden og forfærdelsen synes mindre. Måske fordi vi har resigneret over for den ulidelige dumhed blandt verdens magtfulde ledere. Hvad angår håndtering af både corona og klima. Bolsonaro bruger Trump-retorik – kalder skovbrandene for en løgn, mens han omvendt har proklameret, at han går ind for rydning af regnskoven.

Rydning af regnskoven har været på dagsordenen længe. Bilfabrikanten Henry Ford var en af de første til at svinge motorsaven, da han anlagde en gummiplantage, Fordlandia, i Amazonas. Det blev dog ikke nogen succes, men rydningen af regnskoven fortsatte, og på 100 år er regnskoven mere end halveret. .

I 80’erne, da jeg gik i folkeskole i Nordjylland, var regnskoven højt oppe på dagsordenen. Vi kunne købe et stykke skov, og vi børn fik følelsen af, at vi var med til at gøre en forskel. Og at regnskoven nok skulle blive fredet. Men hverken emneuger eller opmærksomhed har gjort nogen forskel.

I Zoologisk Have i København er der et nedtællingsur, der hele tiden registrerer, hvor meget regnskoven svinder. Intet tyder på, at uret stopper. Selv hvis vi holdt op med at rydde regnskov nu, kan det være for sent. Som Weekendavisen skrev for et par uger siden, vil regnskoven ifølge klimaforskere nå til et point of no return i 2021, hvor den ikke kan genoprette sig selv og producere nok regn, og langsomt vil skoven blive forvandlet til slette eller ørken. En selvforstærkende destruktiv spiral.

Men vi kan ikke skyde hele skylden på Bolsonaros ufattelige dumhed.

Dansk Landbrug importerer 1,5 millioner tons sojaskrå om året. Det lyder af meget, men det er kun 0,5 procent på verdensplan. Og hvor kommer det så fra? Ifølge Greenpeace kommer det i høj grad fra Brasilien og Argentina – lande, hvor regnskoven bliver ryddet for at blive til landbrugsjord. Det vil sige, at hver gang vi køber en pakke dansk svinekød i supermarkedet, er svinet med stor sandsynlighed blevet opfedet på brasiliansk sojaskrå, der er blevet dyrket, hvor der engang var regnskov. Vi kan ikke brødføde de svin, vi selv producerer, og må bruge regnskoven for at mætte eksportmarkedet.

I Politiken kunne man for nylig læse, at en række danske pensionsselskaber og banker har skudt mere end en halv milliard kroner i tre store koncerner, der aktivt deltager i og drager nytte af afbrænding og rydning af Brasiliens regnskov.

Og selv hvis man spiser vegansk eller har en sød tand, kan det kædes tilbage til regnskoven. Palmeolie og chokolade bliver i høj grad produceret på baggrund af skovrydning. Tidligere rapporter viser, at EU-borgernes trang til kød, palmeolie og chokolade er en af de største grunde til, at regnskoven bliver ryddet. Det er rå markedsmekanismer: udbud og efterspørgsel, der styrer afskovningen.

Alt det her viser, at mad ikke kun handler om, hvad vi skal have at spise. I vores globaliserede verden er mad blevet hyperkomplekst. Det er ikke nok bare at købe dansk. Og forbrugeren kan ikke stå alene. Det kræver stor politisk handling, lederskab og internationalt samarbejde. Det danske Landbrug & Fødevarer har bekendtgjort, at man i 2025 vil have en bæredygtig import at soja. Det vil sige soja, der ikke er dyrket på afskovet område.

Spørgsmålet er, om vi har tid til at vente på det, eller om det er alt for sent.

Mette Mølbak er chefredaktør på Politiken MAD

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts

Annonce

Forsiden