Hvis europæiske ledere reelt kerede sig om Europas fremtid, ville de fokusere på, hvad EU rent faktisk kan udrette på vegne af borgerne.

Lektien fra Europas coronaår: Coronakrisen viser tydeligt, at EU taber pga. navlepilleri og paragrafrytteri

Arkivtegning Mette Dreyer
Arkivtegning Mette Dreyer
Lyt til artiklen

For et år siden modtog vi den chokerende nyhed, at Italien ville lukke ned for at dæmme op for en mystisk, ny virus, der tilsyneladende havde spredt sig til Europa fra Kina. Inden for et par uger gjorde Spanien, Frankrig og Storbritannien det samme. Og nu, et år senere, er vi stadig her – stadig i undtagelsestilstand.

Arbejdet foregår hjemme, og livet leves online. Vores børn er babyzoomers. ’Din mikrofon er slukket!’, er den hyppigst hørte sætning for tiden. Ansigtsmasker og ’social afstand’ forekommer os nærmest normalt. Vores sprog er inficeret med helt nye begreber: ’andenbølge’, ’udjævning af smittekurven’, ’flokimmunitet’, ’den britiske variant’. Demografer kommer til at beskæftige sig med de langsigtede virkninger fra coronaåret i de næste hundrede år. Allerede nu mener flere, at der er tale om en ’generation corona’.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her