Sig navnet Italien, og jeg er sikker på, at der dukker billeder op af frodige dale, liflig vin, solmodne tomater og blød mozzarella. Det gør der i hvert fald, når jeg tænker på Italien. Et gastronomisk slaraffenland og et madkulturelt forbillede, hvor de gode råvarer får lov at modne til perfektion, og hvor den gode smag gennemsyrer alt.
Men det billede krakelerede i søndags, da jeg i denne avis nåede frem artiklen om ’Dødens Trekant’ – tilnavnet for et landområde mellem Napoli og Caserta, hvor mafiaen og et inkompetent styre står bag en miljøskandale af ufattelige dimensioner.

