Ambitionen fra regeringen er uden tvivl den rigtige, hvad angår mindre plastikemballage i restauranterhvervet og mere miljøvenlige takeaway-beholdere. Og branchen er klar. Virksomhederne investerer allerede i alternativer, så mængden af plastik kan nedbringes. Men vejen til det politiske mål er asfalteret med paradokser. Konkret har Folketinget fastsat et mål om 50 pct. reduktion af visse takeaway-emballager af plastik i 2026. Det er ikke specificeret, hvilke emballager der konkret er snak om, og hvis ikke målet nås, vil der politisk sættes ind med yderligere regulering af branchen. Det store problem er dog, at der ikke er konsensus om, hvad de brugbare alternativer er, idet meget alternativt emballage er af dårlig kvalitet og ikke kan leve op til krav gældende krav vedrørende fødevarekontakt. Således trues erhvervet med en hammer, som synes uundgåelig, da løsningen på problemet ikke eksisterer på nuværende tidspunkt.
De mange modstridende holdninger til, hvad bæredygtig emballage egentlig er, skyldes blandt andet mulighederne for genbrug og genanvendelse. Regeringen har selv igangsat et arbejde med at øge viden på området, og før det foreligger, mener vi ikke, at det er retfærdigt over for virksomhederne, at de presses ud i en omlægningsproces, hvor gode intentioner i sidste ende kan vise sig ikke at opfylde resultaterne af regeringens kortlægningsarbejde.
