Nogle nybrud i moderne politisk historie trækker så store politiske forandringer med sig, at deres årstal med tiden bliver synonymer med nybruddet.

Vi kender revolutionsåret 1968 og kriseåret 1973, hvor økonomien og det parlamentariske system led alvorlige knæk. Vi kender det lille systemskifte i 2001, og vi ved, at også 1989 bragte store forandringer med sig. Året, der først og fremmest bragte os verdenskommunismens endeligt, blev også startskuddet til flere årtier med grænseløs liberalisme, hvor markedet skulle fylde stadig mere, mens vores folkestyre samtidig fik mindre magt. Vi politikere skulle holde os i baggrunden og lade tingene ske.