Kommunalvalget står for døren, og det er atter blevet tid til, at vi opfylder minimumskravet for at kunne kalde os et folkestyre og udøver vores ene nådigt forærede magthandling, med fire års velfortjent afmagt til følge. Hvor vores efterhånden grundigt amerikaniserede to-et-halvt-partisystem igen kan få lov at brillere med, hvor lille forskel en stemme i den ene eller anden ende af den alenbrede midte egentlig betyder for det levede liv.
Heldigvis er der jo ikke rigtig noget på spil i denne omgang.


