Ved middagstid lyder en forsigtig banken på døren her til værelse 762. Jeg går de få meter hen til døren og venter et øjeblik, inden jeg åbner ud til gangen og sikrer mig, at ingen er i nærheden. Først da bøjer jeg mig, løfter plastikbakken ind på værelset, hvorefter jeg lukker døren igen.

Jeg er på hotel. Ikke hvilket som helst hotel og ikke for sjov. Af et venligt menneske i Styrelsen for Patientsikkerhed er jeg blevet henvist til nogle døgn på hotel, fordi jeg har været i selskab med en coronasmittet og bor sammen med en, der nødig skal smittes. Både han og jeg er vaccineret, og der er kun en lille risiko for, at jeg har corona. Den risiko vil jeg helst ikke tage.