Lyt til artiklen
Violfrøstjernen er åbenbart gået bort i løbet af vinteren, tænker jeg, mens mine træsko sætter aftryk i jorden i bedet, hvor den staude plejer at vokse sig høj og rank for til sidst at danne lette skærme af små violette blomster.
Violfrøstjernen var et under af lys på selv overskyede sommerdage, men bedrøvelsen når ikke at blive til et suk, før en lille stemme i knæhøjde siger noget i retning af »omst«, og den lille pige stolt viser mig, at hun har plukket hovedet af en orange tulipan.
