Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Det er grundlæggende helt rigtigt, at vi som minoritetsborgere i Danmark har et enormt personligt ansvar for, hvor vi ender. Men sandheden er også, at vi i høj grad formes af de rammer om ungdommen, som vores forældres velstand og omsorg definerer.

Haidar blev kriminel. Jeg blev jurist. Var det samfundets eller vores eget ansvar?

Foto: Marius Renner
Foto: Marius Renner
Lyt til artiklen

Hvis skyld er det? Det er i virkeligheden et spørgsmål, som har martret den offentlige og politiske samtale i årtier. Hvem har ansvaret for det enkelte individs succes eller mangel på samme?

Spørgsmålet er blevet debatteret i århundreder af store filosoffer, forfattere og politiske ideologer, og svaret på lige præcis det spørgsmål danner i virkeligheden grundstenene for de forskellige samfundsopfattelser, som vi oplever rundt omkring i verden. Digteren Haidar Ansaris indlæg (Pol. 20.8.) skriver sig i ind i den fortælling og debat: Hvem har ansvaret for den alt for store gruppe af brune unge danske mænd, som forlader folkeskolen uden at kunne regne og læse? Hvem har ansvaret for de unge mænd,som ender med at deale på hjørnet for at stige i graderne og lynhurtigt bliver faste gæster i landets fængsler og arrester? Hvem har ansvaret for volden, stofferne, blodet og afstumpetheden? Og måske vigtigere endnu: Hvem har ansvaret, når man bor i et velfærdssamfund, hvor alle forudsætninger for succes og social såvel som økonomisk opstigen er til stede?

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her