Lyt til artiklen
Historien er fuld af eksempler på, at diktatorer har udnyttet sportsarenaer til at føre sig frem på den pæne internationale scene. Ved sportsbegivenheder kan de flekse nationens muskler i verdenspressen i form af paradernes parader, mastodontåbningsceremonier med bånd og sløjfer på og, hvis de ellers har presset deres atleter nok, måske et par medaljer.
’Det kan godt være, at jeg ikke har politisk legitimitet, men se: Jeg kan få folk til at klappe i takt, så hele verden kan se min pragt!’, synes budskabet at være.
