Kritikere af den franske feminist og miljøpolitiker Sandrine Rousseau vil sige, at det er let at komme i medierne ved at optræde illoyalt over for partifæller, betegne indtagelse af mad stegt på en barbecue som et udtryk for mandschauvinisme og udråbe couscous til fransk nationalret i et opgør med den traditionelle steak-frites.

Andre vælger at hæfte sig ved hendes – med Sandrine Rousseaus egne ord – radikalitet, både når det gælder kampen mod klimaforværringen, mod chikane og vold mod kvinder. På disse områder er der hverken tid eller plads til lunkne kompromiser, gentager hun igen og igen og bliver enten latterliggjort eller fremhævet som en kvinde, der tør bryde tabuer.