De konservative har fremlagt en 2030-skatteplan, der bliver debatteret heftigt. Diskussionen er næppe overraskende. Den indeholder skattelempelser for 40 milliarder kroner som blandt andet finansieres af lavvækst i det offentlige forbrug, stop for Arne-pension og efterløn.
Konkret vil de konservative afsætte 6 milliarder kroner ekstra til velfærden om året, og det kan måske lyde som en gave til velfærden. Men for det første er det langt mindre, end det kræves, hvis udgiftsniveauet per borger (det demografiske træk) skal fastholdes, efterhånden som antallet af plejekrævende borgere stiger. Hvis det offentlige forbrug skal følge med demografien, kræver det 23,5 milliarder kroner. Dermed betyder de konservatives plan, at udgiften per bruger af den offentlige velfærd skal nedbringes betydeligt.
