Der er noget ved en udvikling, der finder sted i et accelererende tempo, der er meget svært for hjernen at forstå. Det ved jeg, for på det seneste er jeg stødt på accelerationen igen og igen.
Den ene gang var, da jeg interviewede den tyske sociolog Hartmut Rosa om, hvordan unges mistrivsel hænger sammen med, at de ikke alene oplever, at livet accelererer om ørerne på dem; det gør livet rent faktisk også, fordi vores samfund er bygget op om at piske rundt efter vækst på en helt igennem ubæredygtig måde.


