»Jeg vil som så mange andre sjunge om en helt/ heltens navn er ganske simpelt Jensen/ hans bedrifter skete på det kommunale felt/ Jensen hørte til intelligensen/ hver gang han som barn forbi det stolte rådhus gik/ sa’ han med beundring i sit rene barneblik/ Ih, hvor er det kommunalt/ Der vil jeg med tiden ind og regne galt/ mellem spindelvæv og bøger og papirer/ skal jeg sove trygt hver dag fra ni til fire/ der er lønnen nemlig fyrstelig og sliddet minimalt/ Ih, hvor er det splitter kommunalt!«

De fleste med samme hårfarve som mig kan sikkert huske denne knap 90 år gamle revyvise. I hvert fald omkvædet, som mere end antyder, at alt, hvad der er kommunalt, er helt og aldeles galt. Og på nær de rytmiske versefødder synges den for fuldt skrald endnu. Der skråles stadig på daglig basis om, at alt er galt i landets 98 kommuner.