Jamen er det ikke synd for de andre, at de skal spise vegetarmad til jul? Sådan faldt ordene i venskabeligt lag, mens min kammerat holdt pause mellem to tommetykke stykker flæskesteg fra en gris, der næppe har fristet en tilværelse ud over, hvad man kan kalde kummerlig. Og han satte trumf på ved at understrege, at diverse former for flæskemad og stegt fjerkræ faktisk er en tradition, forstået som en fredhellig institution, det er krænkende for samfundet ikke at respektere.
Og ja, det er en tradition, at vi i denne tid nedsvælger enorme mængder af kød og skyller det ned med lige så store mængder øl, vin og snaps. Er man ikke med på den – og dermed ej heller på jo og ja og trallala – sætter man sig selv uden for det gode selskab. Man forvandler sig til en kættersk antropolog, der lidt peger fingre ad hoben og dens adfærdsmønstre.
