Endnu før lyden er defineret og lokaliseret, er jeg klar over, at noget er anderledes. Jeg holder vejret og løfter blikket fra bogen. Måske har jeg hørt forkert, lyden kunne jo komme fra naboen, det er bedst ikke at forestille sig noget.
Jeg bøjer mig over bogen igen og læser videre, men lyden insisterer, den er for tæt på, det kan ikke være naboen. Vinduet står åbent, og lyden trænger tydeligt op fra det lille grusbelagte gårdrum. Rivens klirrende lyd gennem gruset, ikke regelmæssig, ujævn og tøvende, men vedholdende.


























