Det er tidlig morgen, 2009. Efterretningstjenesten banker på vores hoveddør og anholder far. Mor bilder os ind, at han blot skal på arbejde. Der går timer, dage og måneder. Han kommer ikke tilbage. Mor står pludselig alene med os tre små børn i alderen fire, fem og syv år. Vi ved ikke, hvor far er. Mor ringer rundt, ser nyhederne og vandrer fra fængsel til fængsel i håb om at finde ham.
En middag taler mor i telefon. Så begynder hun at sortere i bøger og papirer. En af fars venner kommer og fjerner harddisken fra hans computer. Vi forstår det ikke. Hvad skal de med bøgerne? Far havde downloadet et spil til os på sin computer, og nu kunne vi heller ikke længere spille spillet. Senere forstod vi, at alle beviser på hans aktivisme skulle fjernes. Hvis de havde fundet noget under ransagningen, ville det koste ham livet. Og resten af familien vil ende samme sted som far.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
