I sommer var vi vidne til en offentlig stening af mændene, som bliver fremsat i dokumentaren på DR om sexisme. Jeg understreger igen, at mit ærinde ikke er at udskælde eller kaste sten efter de kvinder, som modigt stod frem og fortalte deres historie.
Mit ærinde i dette indlæg er at pege på, at vi mennesker har brug for at blive eksistentielt benådet og ikke kun dømt fortjent. Vi har brug for, at nogen ser på os med et nådigt blik og vil stå ved os, selv om vi har trådt forkert.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
