Der er noget grundlæggende galt, når elever i folkeskolens mellemste og ældste klasser stadig ikke kan aflæse et analogt ur. I dag spørger børn sjældent, hvad klokken er – men i stedet: »Hvor lang tid er der til frikvarter?«, »hvornår skal vi hjem?« eller »er der snart spisepause?«.
Mange børn kan uden problemer aflæse klokken på en iPad eller en mobilskærm – det digitale display viser jo tiden sort på hvidt. Men når de retter blikket mod det analoge vægur i klasselokalet, ligner de et stort spørgsmålstegn. Viserne og tallene giver dem intet – de stirrer forvirret, som om de forventer, at uret skal begynde at tale. Det viser tydeligt, at mange børn i dag ikke har tilegnet sig en grundlæggende forståelse af tidens struktur, men snarere er blevet vant til, at tiden serveres for dem digitalt og færdigtygget.
