År efter år stiger behovet for flere såkaldt varme hænder i omsorgssektoren. Igen og igen nævnes udenlandsk arbejdskraft som løsningen på det akutte spørgsmål om, hvem der skal passe vores ældre. Men som elev og medarbejder i sundhedssektoren oplever jeg det som et kæmpe tabu at tale om de sproglige barrierer, der følger med, når udenlandsk arbejdskraft skal ind i vores fag. Jeg møder udfordringerne hver dag i skolen og på jobbet. Ingen tør rigtig italesætte det og slår det hen med, at »de lærer det hen ad vejen«.
Uddannelserne nægter at anerkende de udfordringer, vi står overfor, og vil ikke bruge de ressourcer, der kræves for at løfte de mange tosprogede elever op på et niveau, så de har mulighed for at fungere langt bedre, end hvad tilfældet er i dag.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
