En formiddag, mens min datter sov, skrev jeg mig fri. Det, der begyndte som et råb i stilhed, endte som en kronik. At få det ud – og få det udgivet – var både en lettelse og en befrielse.
I over et år har jeg levet uden smartphone. Vores børn har ingen daglig skærmtid, og vi har ikke et fjernsyn. Det har givet os tid, ro og nærvær – alt det, mange siger, de savner. Man skulle tro, det vakte nysgerrighed. Men de fleste vil ikke høre om det. De slår blikket ned, vrider sig i sandalerne og laver en lille lyd, jeg først lærte at kende for nylig. Måske sidder du netop nu og laver den. Lyden af ubehag.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

