Velkommen til Copenhell, metalhovedernes Nirvana! Et sted, hvor nitterne funkler, og musikken tordner. Et helle for de udstødte, de skæve, dem der ikke faldt inden for ’normen’ i deres ungdom.
Som kvinde med mange års festivalerfaring og stor forkærlighed til metalfolket, har jeg altid lyttet med betagelse til fortællingerne om Copenhells nærmest utopiske fællesskab. I år var det endelig min tur til at opleve stemningen, og jeg glædede mig til at være på dæmonens dansegulv med alle de andre.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
