Jeg vidste godt, hvordan det føles at være i eksil, men jeg havde ikke forestillet mig, at jeg skulle opleve det igen – og slet ikke i mine 70’ere, hvor man ellers tror, man har fundet et sted at høre til.
Jeg var 26 år, da jeg første gang blev tvunget til at flygte fra en diktator. Det var i 1975, og jeg var nødt til at flygte fra Nicaragua, fordi jeg var modstander af Anastasio Somoza Debayles regime, det sidste regerende medlem af et dynasti, der havde regeret landet i næsten et halvt århundrede. Dengang var jeg overbevist revolutionær og klar til at dø for mit land i kampen mod autokrati.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
