Når man har brug for hjælp og socialpædagogisk støtte, er det sidste, man har brug for, at kæmpe mod det system, der burde løfte en. Man mister tilliden, modet – og langsomt også sig selv.
Jeg mærker det hele tiden på egen krop. De lukkede døre. Kulden fra systemet
Lyt til artiklen
Henter...
Jeg er ikke fysisk syg. Tværtimod er jeg faktisk ret rørig. Men min psyke er udfordret. Jeg lever med anoreksi, kompleks ptsd, periodiske depressioner og autisme. På egen krop har jeg lært, hvordan socialpolitikken i dag ikke længere handler om mennesker – men om kroner og ører.
I socialpolitisk terminologi er min sag i den grad blevet en dyr enkeltsag. Jeg tør ikke tænke på, hvad jeg har kostet det kommunale system. I alment menneskesprog vil man nok mest af alt betegne mit ’tilfælde’ som en tabt og dyr ungdom, men jeg vil påstå, at det i høj grad er samfundet, som har svigtet.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
