Da Trivselskommissionen i februar 2025 offentliggjorde sin rapport om børn og unges mistrivsel, var konklusionen genkendelig: Nutidens børn mistrives, og en væsentlig del af forklaringen skal findes i forældrenes måde at opdrage på. Forældre vil for meget, forklarer for meget, beskytter for meget og stiller for få krav.
Undervisningsminister Mattias Tesfaye har formuleret kritikken mere folkeligt med begrebet PDO – »pisse dårligt opdraget«. Et udtryk, der har fået stor gennemslagskraft netop fordi det lyder som sund fornuft: Børn kan ikke tåle modgang, mangler robusthed og er blevet centrum for familiens liv på en måde, der ikke er sund.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
