Lyt til artiklen
Jeg hopper fra tue til tue for ikke at ramme jorden. Det er den nervepirrende leg, vi ofte leger, en masse børn og voksne i børnehaven. »Død«, råber én af de andre, da jeg snubler og vælter ned på jorden. For jorden er giftig.
Jeg er også giftig. Mine børn er giftige. Deres kroppe, organer, blodet i deres årer. Jeg forsøger famlende at lave små øer af kompensationer, som vi klæber os til for ikke at falde i: Køber filter til vandhanen, økologiske råvarer, dyrker egne grøntsager, fravælger tøj, køkkenredskaber, legetøj, der indeholder PFAS og andre kemikalier. Men det er bagateller i det store billede, som kun kortvarigt kan afværge min frygt for både min egen, de næste generationers og jordens fremtid. Så ingen råber »død« helt endnu.
