Formel lighed er ikke reel lighed – og regeringsgrundlagets sundhedstiltag rejser et ubesvaret etisk spørgsmål: Hvornår er det retfærdigt at behandle nogle borgere forskelligt for at opnå reel lighed? Det Etiske Råd efterlyser et sammenhængende princip bag tiltagene og inviterer til en bredere debat.
Offentligt finansieret tandpleje hviler på et etisk paradoks
Lyt til artiklen
Henter...
Det er glædeligt, at regeringsgrundlaget i afsnittet ’Et sundt Danmark med fri og lige adgang’ peger på en række tiltag, der skal afhjælpe, at »den sociale ulighed i sundhedsvæsenet er markant«. Men når man læser tiltagene med etiske briller, rejser de et fælles spørgsmål, som regeringsgrundlaget ikke selv besvarer. Hvornår er forskelsbehandling i sundhedsvæsenet retfærdig?
Det mest omtalte eksempel efter offentliggørelsen er tandplejen. Vederlagsfri tandpleje indfases fra 2027 med førtidspensionister og udsatte grupper først – resten af befolkningen må vente til 2035. Det er et bemærkelsesværdigt valg: De, der har størst behov, kommer foran i køen. Der er med andre ord tale om forskelsbehandling. I et forsøg på at skabe lighed vælger man netop ikke at behandle alle ens. Men er rækkefølgen udtryk for et princip – eller for en pragmatisk tilfældighed?
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
