Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
MIRIAM DALSGAARD (arkiv)
Foto: MIRIAM DALSGAARD (arkiv)

Studiebolig. Man skal ikke mange kilometer uden for centrum, før det simpelthen bare ikke er fedt. Man frygter at gå glip af noget, hvis man bor i Brabrand eller Brønshøj.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Lev som en dronning på SU: Flyt til Randers

Jeg er træt af at høre på dem, der brokker sig over, at der ikke findes billige studieboliger.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»Lille toværelses lejlighed med bad i kælderen og toilet på gangen. 7.500 kr. om måneden eksklusive forbrug. Hvis du ønsker at se lejligheden, så ring på mandag mellem kl. 11.05 og 11.10. Mit telefonnummer skal du i øvrigt selv gætte. Held og lykke i kampen om at blive den heldige beboer af min pilrådne lejlighed!«.

Det lyder meget sjovt, men virkelighedens kamp om boliger i storbyen er langtfra en fornøjelse.

Alle ved det, alle taler om det: Som studerende er det både dyrt og svært at finde rimelige boliger i centrum af København og Aarhus.

Gør vi ret meget andet end at brokke os over det? Næh.

Selvfølgelig er der de heldige få, som bor i storbyernes smørhuller til ingen penge, fordi de har gode kontakter. Dem skal det ikke handle så forfærdeligt meget om. Der kommer heller ikke en hyklerisk klagesang om, at der ikke er nogen, der sørger for billige studieboliger til os stakkels studerende.

Nej, krævementaliteten klarer helt fint selv at vokse sig stor og stærk i et lidt for forkælet land.

LÆS DEBAT

Det skal i stedet handle om, at man som fattig, boligløs studerende har et helt andet valg, som man fuldstændig overser i sin desperate higen efter at bo midt på Rådhuspladsen.

Lejligheder i storbyerne presses op i pris, fordi folk ikke ser anden udvej end at skaffe pengene og betale. Derudover må man bare prise sig lykkelig, hvis man får noget at bo i, for det er så godt som umuligt at komme i kontakt med udlejerne. De har så mange villige boligsøgere på hånden, at de kan tørre røv i dem. Rent ud sagt.

Jeg har set desperate opslag fra unge, der udlodder dusører, hvis man kan skaffe dem en lejlighed. Jeg kender flere, der måtte smide store beløb udenom for at komme ind i varmen.

Som om det ikke var nok, kan jeg ikke bare leve af min SU – jeg kan leve som lidt af en dronning

Hvorfor er vi unge mennesker så desperate efter et centralt postnummer, at vi vil lade hele vores SU – eller mere – gå til huslejen?

Svaret siger sig selv – det er, fordi vi vil bo i centrum af vores studieby.

LÆS DEBAT

Man skal ikke mange kilometer ud, før det simpelthen bare ikke er fedt. Man frygter at gå glip af noget, hvis man bor i Brabrand eller Brønshøj. Hvis det tager lang tid at komme i skole og ind til byen, så glem det.

Vi vokser op med, at alt skal være nemt og lige ved hånden. Vi hader, når ting bliver besværlige, og vi er ikke vant til, at det tager lang tid at komme fra sted til sted. Det er jeg heller ikke. Jeg er selv vokset op i ’creme de la creme’ af København. Her kunne jeg tage mig selv i at synes, at hvis metroen først kom om fem minutter, så strammede de den godt nok.

Lige nu bor jeg dog i Aarhus, hvor jeg læser til journalist.

I samme by mødte jeg min kæreste for et års tid siden, og for nylig opstod ønsket om at flytte sammen. Vi fik begge en rimelig alvorlig boligdepression, da vi begyndte at lede efter fælles tag over vores små, forelskede hoveder. En dag faldt vi så over en annonce, der lød cirka sådan:

»Stor nyrenoveret treværelses lejlighed med altan og udsigt over Åen. Tre minutters gang fra banegården – 3.900 kr. om måneden«.

Lyder det for godt til at være sandt for en lejlighed i Aarhus C? Det er det også.

Lejligheden ligger nemlig ikke i Aarhus, og Åen er ikke Åen i Aarhus, men derimod Gudenåen i Randers. (Ja, Randers!). Alligevel har min kæreste og jeg valgt at sige ja til den.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Snart bor vi to mennesker i en drøm af en lejlighed i Randers for et beløb, det er normalt at betale for bare et enkelt værelse i Aarhus. Transporttiden til og fra skole bliver kun et kvarter længere med bus, end jeg er vant til. Som om det ikke var nok, kan jeg ikke bare leve af min SU – jeg kan leve som lidt af en dronning.

Der bliver både råd til husleje, tv, internet, pendlerkort, opvaskemaskine og en månedlig biograftur for under 3.000 kr. om måneden. Det skal man nok ikke blære sig for meget med til unge studerende i andre lande, der knokler for bare at tjene til uddannelsen i sig selv – og som i øvrigt er glade, hvis de kun har en times transport i skole.

Jeg kan knap nok forstå, hvor heldig jeg er – men hvad jeg mindre kan forstå er, at andre i akut bolignød er så bange for at pendle, at de tøver.

Endnu mindre kan jeg forstå dem, der hellere vil lægge armene over kors og forlange højere SU til at betale den dyre byhybel, end de vil udvide deres postnummertolerance og få mest muligt ud af den støtte, de får. Det er så forbandet forkælet, at jeg krummer tæer.

Man skal heller ikke gøre det sværere for sig selv, end det er.

Der er mange, der griner ad mit flyttevalg.

Hvis nogen skulle være i tvivl, så er Randers ikke en sej by at bo i som studerende i Aarhus. »Nå, jeg håber da, vi ses, inden du flytter«, var der en, der sagde til mig, og det var ikke engang for sjov. Som om jeg havde tænkt mig at grave mig ned i Randers Regnskov og aldrig komme tilbage.

Jeg kommer til at gå i skole i Aarhus hver dag, fuldstændig ligesom jeg plejer. Når jeg skal til fredagsbar eller drikke kaffe med mine venner, kan jeg tage toget til Aarhus på en halv time stort set hele døgnet. Jeg nægter at lade mit sociale liv blive mindre, bare fordi afstanden bliver større. Det vælger man helt selv.

LÆS DEBAT

Det har nok altid været alfa og omega at have en tilværelse, som andre synes er blæret. I dag skal man have et liv, der kan vises frem på Facebook og Instagram, og tommelfingre opad skal falde fra himlen som regn i november måned. Allerede som studerende skal man gerne have råd til det hele. Det er der bare ikke altid, og så må man vælge.

I byer som Randers er der store ledige lejligheder, som kunne blive til svinebillige, fantastiske bofællesskaber for en håndfuld studerende, der kunne følges ad til Aarhus hver morgen. Det er ikke bare uattraktivt – unge mennesker ser det ikke engang som en mulighed.

Jeg forstår udmærket dem, der helst vil bo i centrum og betale prisen for det. Og jeg har ondt af de unge mennesker, der må bo på campingplads og hotel, fordi de ikke kan finde noget at bo i op til deres studiestart.

Men man skal heller ikke gøre det sværere for sig selv, end det er.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Jeg er træt af at høre på dem, der brokker sig over, at der ikke findes billige boliger til studerende, for det er decideret forkert. Til gengæld findes der en enorm angst for afstande og en frygt for at blive stemplet som en kedelig provinstype.

Om jeg er bange? Helt vildt.

Om jeg glæder mig? Endnu mere.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden