I mange år har grupper af peruanere stået på Rådhuspladsen og blæst i deres panfløjter.
I starten var det småt og akustisk, og jeg indrømmer, helt uden at rødme, at første gang, jeg så dem, var jeg da – om ikke musikalsk underholdt – så dog underholdt på den måde, som man kan blive, når man som københavner ser noget nyt og anderledes i ens hood.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

