Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Undervisning. Et moderne universitet burde tilbyde undervisning, hvor tværfaglig problemløsning, samarbejde og globalt udsyn er vigtigere end udenadslære og høje lixtal, skriver Christoffer Augustinus Vedsted.
Foto: JOACHIM ADRIAN (arkiv)

Undervisning. Et moderne universitet burde tilbyde undervisning, hvor tværfaglig problemløsning, samarbejde og globalt udsyn er vigtigere end udenadslære og høje lixtal, skriver Christoffer Augustinus Vedsted.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Studerende: Sådan kan universiteterne forbedre undervisningen

Universiteterne skal droppe tunge forelæsninger og blive mere tidssvarende.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det er på tide, at universiteterne gør op med tunge forelæsninger, lange pensumlister og gamle indlæringsmetoder. Undervisningen skal i stedet være mere inddragende, tværfaglig og samfundsrelevant, så studerende opnår kompetencer, der bedre kan anvendes på arbejdsmarkedet.

Det er hovedtrækkene i tre studerendes debatindlæg om, hvordan universiteterne kan forbedre undervisningen og gøre den mere tidssvarende.

Vi skal have mulighed for at løse opgaver på tværs af studier, universiteter og lande

Christoffer Augustinus Vedsted, statskundskabsstuderende, KU

Universitetet er en vital institution i ethvert samfund. Inde bag de røde og gule mursten på Københavns Universitet, hvor jeg tager min uddannelse, bliver der udviklet tanker og idéer, som er til gavn for hele samfundet. Derfor er det også vigtigt, at universitetet ikke bliver et anakronistisk museum for fordums tids indlæringsmetoder, men i stedet følger med resten af samfundets udvikling.

Et moderne universitet burde tilbyde undervisning, hvor tværfaglig problemløsning, samarbejde og globalt udsyn er vigtigere end udenadslære og høje lixtal.

Helt konkret burde det være muligt at løse opgaver i samarbejde med studerende på andre studier og med studerende på universiteter i andre dele af verden for at give mig og mine medstuderende en nuanceret forståelse af det samfund, vi skal analysere.

Derfor glæder det mig, at nytiltrådte rektor på Roskilde Universitet, Hanne Leth, vil nytænke den måde, hvorpå fremtidens akademikere lærer.

Som i en moderne udgave af ’Det Forsømte Forår’ vil jeg som færdiguddannet have brugt størstedelen af mine fem universitetsår på at sidde i et lummert auditorium med 250 medstuderende og lytte til en professor gennem skrattende og hylende højtalere. Men på den anden side af de rødgule mure, ude i samfundet, skal jeg i samarbejde med mange andre løse komplekse problemstillinger i en globaliseret verden.

Det er på tide, at universiteterne gør op med Erasmus Montanus-tankegangen og begynder at omfavne den virkelighed, som det forhåbentlig er meningen, jeg skal rustes til.

Jeg håber, at Henrik Dahl og andre kritikere snart opdager, at vi ikke længere lever i en Ludvig Holberg-komedie.

Mere inkluderende undervisning må ikke blive ensbetydende med lavere krav

Ida Synnestvedt, specialestuderende i europæiske studier, CBS

Helt overordnet synes jeg, at det er en god idé at tænke i nye baner om undervisning, både fra professorers og politikeres side. Jeg mener dog, at man skal skelne imellem hvilke krav, man som minimum kan stille til studerende og hvilke undervisningsformer, der er mest effektive.

Med andre ord: Når vi taler om krav på universitetsuddannelser, er det helt i orden at forvente, at de studerende både kan skrive og læse længere, komplekse tekster. Selvfølgelig har de studerende et ansvar selv, og det bør de også have. Med det sagt mener jeg bestemt, at der er grund til at tænke ud over forelæsningerne med meget ensidig kommunikation, når vi taler om undervisningsform.

Mit eget studie har kombineret forelæsninger og klasseundervisning med overvægt af sidstnævnte. Jeg har personligt haft stor glæde af klasseundervisningen, idet de studerende i langt højere grad fik mulighed for at engagere sig.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Dog er jeg bevidst om, at mange andre studier i stort omfang består af auditorieundervisning. Og forelæsninger kan sagtens være fine - så længe de kombineres med andre undervisningstyper. Jeg mener således, at undervisning, der i højere grad lægger op til debat og deltagelse blandt studerende, kan være meget effektive, fordi de studerende er nødt til at engagere sig.

Desuden kan jeg fra egen erfaring sige, at de undervisningstimer, hvor jeg selv har været en aktiv del, klart er dem, der har hængt bedst ved. Så alt i alt byder jeg initiativet fra Hanne Leth Andersen, rektor på RUC, og Sofie Carsten Nielsen, uddannelses- og forskningsminister (RV), velkommen. Jeg mener bare ikke, at en mere inkluderende undervisning er ensbetydende med lavere krav til studerende, og det bør det heller ikke være.

Jeg lærer ikke noget af tunge forelæsninger og lange pensumlister

Jacob Christian Eriksen, journaliststuderende, RUC

Alt for mange kurser, jeg har haft, har præsenteret hele deres pensum igennem tunge bøger eller tunge forelæsninger. Sådan skal det ikke være. Forelæsninger og lange pensumlister udgør den ypperste form for ’tankpasser’-pædagogik i undervisningen: ’Hvis vi bare fortæller dem det nok gange, så skal de nok lære det.’

Jeg kan ikke lære på den måde, men jeg elsker til gengæld at arbejde selv. ’Learning by doing’ kaldes det. På journalistik har vi masser af den slags, og RUC’s famøse gruppeprojekter er også en fantastisk læringsvej for mig.

Det handler ikke om, at jeg er ’doven’ og ikke kan sidde stille til forelæsningerne. Det handler om, at jeg hellere vil lave noget med min viden i stedet for at sidde og se passivt til.

I folkeskolerne snakker politikere og forskere om ’differentieret læring’ – at elever lærer på forskellige måder. Det tror jeg også gælder for universitetsstuderende.

LÆS OGSÅ

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Der er ingen tvivl om, at man godt kan lære meget af forelæsninger, og formen er også især god til at præsentere forskningsprojekter. Men problemet er, at forelæsninger og tunge selvstudier ofte er de bærende elementer i undervisningen.

Jeg skal ikke kunne sige, hvordan selvstudiet fungerer for de medicinstuderende, eller hvordan ingeniører oplever forelæsninger. Det sidste, jeg vil have, er, at man går et standardiserings-korstog på landets universiteter.

Men når det drejer sig om at få præsenteret hovedpointerne om Durkheim, Weber og Marx’ sociologiske virke, så vil jeg hellere arbejde med, hvad de gamle herrers tanker egentlig kan bruges til.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden