Atter terrorangreb. Og atter med dybe rødder i islams forunderlige univers, som vi vesterlændinge ikke begriber, uanset hvor megen ulejlighed vi gør os, hvorfor vi fornægtende og hændervridende vælger den letdansende, kvidrende reaktion: at forsikre os selv og andre om, at islam jo er fredens religion – og at det hele således nok ikke er så slemt endda.
Og hver gang med de samme intetsigende forsikringer om, hvor meget man i dén grad står last og brast – så med New York, så med London, så med Paris, så med Bruxelles, så med Nice ...
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.



