Jeg har takket ja til at skrive dette indlæg for at sige nej.
Nej til at besvare det p.t. allestedsnærværende spørgsmål, om jeg føler mig dansk. Jeg anerkender ikke præmissen. Og jeg nægter at forholde mig til spørgsmålet, for hvis jeg gør det, reproducerer jeg en massebedragerisk diskussion om et 'dem og os'. To grupper, der gang på gang bliver fremstillet som noget, der er repræsentativt. Og det er de ikke.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

