Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
RUNE PEDERSEN (arkiv)
Foto: RUNE PEDERSEN (arkiv)
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Selvfølgelig kan jeg være feminist og samtidig nyde at blive domineret seksuelt

Debattør Katrine Blauenfeldt har det svært med at blive set som en mindre stærk kvinde, fordi hun nyder underkastelse i sengen. Her kommer derfor en forklaring af BDSM-sex fra den underkastedes synsvinkel.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kan man være feminist og samtidig nyde at blive domineret seksuelt? Svaret er selvfølgelig et stort rungende ja. Det ene udelukker ikke det andet. Dog har jeg tit fået at vide af andre feminister, at jeg bare underlægger mig nogle ødelæggende patriarkalske strukturer, når jeg, bogstavelig talt, lader mig binde på hænder og fødder, og lader en mand (eller kvinde) dominere mig i sengen.

Sådan en påstand er bygget på uvidenhed omkring, hvad BDSM egentlig er.

BDSM går ikke ud på at tvinge nogen til noget, som de ikke har lyst til. BDSM kan være mange forskellige ting, men for mig handler det om respekt, tillid, intimitet, frihed og nydelse.

Når jeg indtager rollen som den underdanige, så er det et aktivt valg, jeg tager, fordi jeg nyder det. Mit tab af kontrol er en illusion

Når folk siger, at kvinder, der nyder at underkaste sig en anden person seksuelt, er en svag kvinde, der lider af en internalisering af det omkringliggende samfunds sexisme og misogyni, så er det blot en ny måde at begrænse og kontrollere kvinders seksualitet.

Jeg vil faktisk gå så langt som at påstå, at folk, der dyrker BDSM, har en bedre forståelse for, hvor vigtig kommunikation og samtykke er, når det kommer til sex. For at have en sund og tryg BDSM-relation til et andet menneske, bliver man nødt til at tale åbent og ærligt om sine grænser, lyster og fantasier, og det skaber nogle klare retningslinjer, som forhindrer misforståelser og uønskede situationer.

For mig er kontrolleret smerte et afrodisiakum, som gør mig glad og smaskhamrende liderlig

Når jeg indtager rollen som den underdanige, så er det et aktivt valg, jeg tager, fordi jeg nyder det. Mit tab af kontrol er en illusion. Det er en leg, som begge parter går med på, og som begge parter kan stoppe, så snart det skulle være. Jeg føler mig utroligt magtfuld, når jeg bliver domineret seksuelt, fordi det betyder, at jeg tydeligt har fortalt, hvad jeg vil have, og at jeg står ved min seksualitet uden nogen form for skam.

For mig er kontrolleret smerte et afrodisiakum, som gør mig glad og smaskhamrende liderlig.

For få dage siden mødtes jeg med en sød mand, og vi havde fuldstændig magisk sex. En af grundene til, at det var magisk, var, fordi vi talte om vores lyster og grænser inden. Han spurgte ind til mine fantasier; han spurgte om, hvor hårdt han måtte tage fat om min hals; han spurgte om, hvordan han ville vide det, hvis han tog fat for hårdt eller for blødt; og til slut sagde han: »For at få en ting på det rene, så har du kontrollen, selvom jeg kontrollerer dig«.

Denne sætning opsummerer ganske fint, hvad det vil sige at være den, der underkaster sig: Jeg har altid magt til at stoppe legen, hvis jeg skulle miste lysten. BDSM er ikke noget, der bliver gjort mod mig. Det er noget, der bliver gjort for mig.

BDSM handler desuden ikke nødvendigvis altid om sex, men at jeg f.eks. ofte bruger det som en form for meditation, for at komme væk fra mit hoved og ned i min krop. Lidt ligesom når babyer bliver svøbt.

BDSM er ikke noget, der bliver gjort mod mig. Det er noget, der bliver gjort for mig

Påstanden om, at feminisme og BDSM-lege er uforlignelige, er problematisk, fordi den underminerer en masse kvinders reelle seksualitet, og den gør feminisme til en seksuel spændetrøje i stedet for at være en inkluderende og frigørende bevægelse.

Kvinder med hang til BDSM er ikke små, undertrykte stakler, der har brug for at blive reddet. Vi er stærke kvinder, som har udforsket vores krop og seksualitet, fordi vi mener, at kvinder har ret til og brug for et varierende, spændende og tilfredsstillende sexliv.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Alle de kvinder, jeg har mødt, som er til BDSM, er feminister. Jeg vil faktisk mene, at det er svært at elske BDSM og ikke være feminist. Hvis du som kvinde dyrker BDSM og er åben omkring det, så er der til gengæld stor sandsynlighed for, at du er stødt på nedladende eller krænkende bemærkninger fra folk, som ikke selv har prøvet det.

Det vil sige, at du er blevet konfronteret med, at dine seksuelle lyster er forkerte, at de ikke passer ind i nogle puritanske og forældede rammer, og at der åbenbart stadig er visse seksuelle praksisser, som kvinder bør holde sig fra, hvis de ikke vil betragtes som værende mindre værd end de kvinder, som kun boller hver onsdag kl. 20.50 med deres kærester i missionærstillingen.

Den kvinde, som har oplevet at blive dømt på baggrund af sin seksuelle gøren og laden, og som stadig holder fast i sin ret til at nyde på sin egen måde, hun er feminist. For hun nægter at tage hensyn til andre folks antikverede holdninger til kvinders seksualitet.

Igen, for lige at sætte en stor fed streg under mit budskab: BDSM er ikke noget, der bliver gjort mod mig. Det er noget, der bliver gjort for mig.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden