0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Opråb fra en dårlig feminist: Feminisme er ikke en mandehadende kult, hvis medlemmer altid er politisk korrekte og hellige

Det kan virke som et minefelt, når man prøver at gå en tur i feminismens have. Der er fyldt med termer, teser, teorier og bølger, som man skal have styr på for ikke at træde nogen over tæerne.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Jørn Villumsen (arkiv)/Politiken-Tegning
Tegning:: Jørn Villumsen (arkiv)/Politiken-Tegning

Tegning: Jørn Villumsen (arkiv)

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

For et par uger siden sad jeg en mandag aften på en bodega med min gode ven Emil og drak øl. Som så mange gange før fik jeg drejet samtalen hen på feminisme, fordi Emil nægter at kalde sig selv feminist, og jeg altid prøver at omvende ham.

Det pudsige er, at Emil er en af de mest feministiske mænd, jeg kender. Vi snakker tit om patriarkalske samfundsstrukturer, som er skadende for både mænd og kvinder, om hvordan drenge og piger bliver opdraget forskelligt på grund af deres køn, og om hvordan det kan være sværere for mænd at tale om følelser, fordi de lærer fra barnsben, at det er noget, kvinder gør. Selv om Emils gøren og laden er feministisk, så fnyser han hånligt og ryster på hovedet, når jeg kalder ham feminist.

Jeg hører tit både søde og intelligente mænd og kvinder sige, at de ikke er feminister. I mine ører lyder det fuldstændig vanvittigt, da jeg mener, at du er et råddent menneske, hvis du ikke er feminist. Det viser sig da også, at langt de fleste af dem rent faktisk er feminister, men de vil bare ikke have det mærkat på sig, fordi de, ligesom min ven Emil, forbinder det med noget negativt.

Den første misforståelse går ud på, at feminisme er en form for mandehadende kult, som kun har til formål at udslette alle hankønsvæsener

I min optik er der to hovedgrunde til, at nogle mennesker mener, at feminisme ikke er for dem. Begge grunde er baseret på en misforståelse af, hvad feminisme egentlig er.

Den første misforståelse går ud på, at feminisme er en form for mandehadende kult, som kun har til formål at udslette alle hankønsvæsener ved at udsætte dem for aggressiv friblødning og ubarberede armhuler.

Folk i denne kategori er oftest hvide, midaldrende mænd eller kvindelige debattører på borgerlige aviser, som har fået tiltusket sig for meget magt eller taletid, som de godt selv ved, at de ikke administrerer særlig godt.

Nu ryster mændene i bukserne ved tanken om, at en kompetent kvinde måske skulle komme snigende og erobre deres magt eller taletid fra dem. De går derfor i forsvarsposition og begynder at smide om sig med ord som ’femi-nazi’, ’militant’, ’ekstrem-feminisme’ og ’beton-lebbe’. Disse mænd er dem, jeg vil kalde the good old sexists.