Tegning: Jørn Villumsen (arkiv)
Tegning:: Jørn Villumsen (arkiv)/Politiken-Tegning

Tegning: Jørn Villumsen (arkiv)

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Opråb fra en dårlig feminist: Feminisme er ikke en mandehadende kult, hvis medlemmer altid er politisk korrekte og hellige

Det kan virke som et minefelt, når man prøver at gå en tur i feminismens have. Der er fyldt med termer, teser, teorier og bølger, som man skal have styr på for ikke at træde nogen over tæerne.

Debatindlæg

For et par uger siden sad jeg en mandag aften på en bodega med min gode ven Emil og drak øl. Som så mange gange før fik jeg drejet samtalen hen på feminisme, fordi Emil nægter at kalde sig selv feminist, og jeg altid prøver at omvende ham.

Det pudsige er, at Emil er en af de mest feministiske mænd, jeg kender. Vi snakker tit om patriarkalske samfundsstrukturer, som er skadende for både mænd og kvinder, om hvordan drenge og piger bliver opdraget forskelligt på grund af deres køn, og om hvordan det kan være sværere for mænd at tale om følelser, fordi de lærer fra barnsben, at det er noget, kvinder gør. Selv om Emils gøren og laden er feministisk, så fnyser han hånligt og ryster på hovedet, når jeg kalder ham feminist.

Jeg hører tit både søde og intelligente mænd og kvinder sige, at de ikke er feminister. I mine ører lyder det fuldstændig vanvittigt, da jeg mener, at du er et råddent menneske, hvis du ikke er feminist. Det viser sig da også, at langt de fleste af dem rent faktisk er feminister, men de vil bare ikke have det mærkat på sig, fordi de, ligesom min ven Emil, forbinder det med noget negativt.

Den første misforståelse går ud på, at feminisme er en form for mandehadende kult, som kun har til formål at udslette alle hankønsvæsener

I min optik er der to hovedgrunde til, at nogle mennesker mener, at feminisme ikke er for dem. Begge grunde er baseret på en misforståelse af, hvad feminisme egentlig er.

Den første misforståelse går ud på, at feminisme er en form for mandehadende kult, som kun har til formål at udslette alle hankønsvæsener ved at udsætte dem for aggressiv friblødning og ubarberede armhuler.

Folk i denne kategori er oftest hvide, midaldrende mænd eller kvindelige debattører på borgerlige aviser, som har fået tiltusket sig for meget magt eller taletid, som de godt selv ved, at de ikke administrerer særlig godt.

Nu ryster mændene i bukserne ved tanken om, at en kompetent kvinde måske skulle komme snigende og erobre deres magt eller taletid fra dem. De går derfor i forsvarsposition og begynder at smide om sig med ord som ’femi-nazi’, ’militant’, ’ekstrem-feminisme’ og ’beton-lebbe’. Disse mænd er dem, jeg vil kalde the good old sexists.

Den anden misforståelse fortæller os, at feminisme kun er for de perfekte og hellige, for dem der aldrig har en forkert tanke om et andet menneske, for dem der altid er politisk korrekte, for dem der er fuldkommen fordomsfri, for dem der kender alle de feministiske termer, og som - uden forberedelse - kan give en times forelæsning om Foucaults indflydelse på Judith Butler og udviklingen af Queer Teori.

Jeg kan godt forstå, at folk tager afstand fra feminisme, hvis dette er deres opfattelse. Det kan virke som et minefelt, når man prøver at gå en tur i feminismens have, hvor der er fyldt med termer, teser, teorier og bølger, som man skal have styr på for ikke at træde nogen over tæerne.

Jeg har selv haft kønsstudier på universitetet, og jeg skrev om repræsentationen af lesbiske i medier i mit speciale, hvor min hovedteori var Queer Teori. Og selv jeg kan godt blive en smule forvirret en gang i mellem, når det kommer til feminismens mange forgreninger.

Jeg er heller ikke altid ’en god feminist’. F.eks. så ville jeg ikke have noget imod at gifte mig til penge, fordi jeg er ret materialistisk og en anelse doven. Bevares, jeg ville aldrig gifte mig med en kun for pengenes skyld. Der skal være forelskelse, kærlighed og alt det der gejl. Ikke desto mindre så ville det ikke genere mig at være en holdt kvinde.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

De fleste vil sikkert mene, at det ikke er en særlig feministisk holdning. Og når jeg er på Tinder, og der dukker en håndværker op på min skærm, så bliver det altid et stort rungende ’nej tak’, uanset hvordan personen ser ud, eller hvad de har skrevet om sig selv.  Det er, fordi jeg har en klar forestilling om, at håndværkere er ordblinde, udelukkende taler om fodbold og biler, og så er de lidt for glade for lædersofaer og glasborde.

Ja. Der dukker forholdsvis tit fordomsfulde tanker om andre mennesker op i mit hoved, og de kommer af uvidenhed, utryghed og skadelige stereotyper. Det kunne f.eks. være, at jyder er nærige, at Brøndby-fans er voldelige og små-debile, at mænd fra Vallensbæk og Høje Taastrup hedder Brian og tager coke hver weekend, mens de hører høj og dårlig techno, og at unge kvinder, der går meget i solarium, hedder Betina, bor på Amager og har en chihuahua, som de kalder Princess.

Jeg prøver at gribe fat i de tanker, når de opstår og fortælle mig selv, at de på ingen måder er gavnlige. Men det er langt fra hver gang, at det lykkes. Man skal ikke være perfekt eller et slags overmenneske for at være feminist, og der er ikke én rigtig måde at være feminist på. Noget af det vigtigste er at lytte til folk, som ikke er som dig selv, og anerkende, at selvom du ikke oplever visse problemer, betyder det ikke, at de ikke eksisterer.

Så til alle jer uperfekte, småfordomsfulde og dobbeltmoralske mennesker: Feminisme er også for jer.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen
    Hør podcast: Oscarvært - det værste job i byen

    Henter…

    På søndag er der Oscar-uddeling i Los Angeles. Og for første gang siden 1989 vil showet finde sted uden en vært – et job, som bliver kaldt det værste i Hollywood i øjeblikket. For i en tid, hvor alt er syltet ind i værdipolitiske diskussioner, kan ingen længere samle os alle i et fælles grin.

  • Kvinder efter flugt fra Baghouz i det østlige Syrien. Foto: Fadel Senna / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?
    Hør podcast: Hvad skal vi gøre med syrienskrigerne, deres koner og børn?

    Henter…

    USA’s tilbagetrækning fra Syrien har gjort spørgsmålet om de danske IS-krigere højaktuelt. Skal vi tage dem hjem igen, efter at de har kæmpet for et verdensomspændende islamisk kalifat? Og har vi en forpligtelse over for de danske børn, der er blevet født undervejs i kampene?

  • Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Overgreb i Guds navn
    Hør podcast: Overgreb i Guds navn

    Henter…

    I morgen byder pave Frans flere end 100 højtstående biskopper fra hele verden velkommen til topmøde i Vatikanet. Emnet øverst på dagsordenen er seksuelle overgreb mod børn begået af katolske præster. Men kan paven forhindre flere overgreb? Og er der overhovedet en fremtid for den katolske kirke?

Forsiden

Annonce