'Late bloomer' er det begreb, jeg holder allermest af i det engelske sprog. Altså tanken om, at mine talenter først i en høj alder for alvor står i fuldt flor. Mere præcist – at jeg undervejs og endelig bliver anerkendt og ikke går i graven som et miskendt geni.
Derfor er det også med stigende ærgrelse, at jeg har indset, at jeg aldrig bliver professionel fodboldspiller, nobelprismodtager eller forsanger i et boyband. Heldigvis er der håb for alle os midt i livet med hastig kurs mod alderdommen. Nemlig i politik!
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

