0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen (arkiv)

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


25-årig Folketingskandidat fra Langeland: Tving alle københavnere på forlænget weekend i provinsen

Det nytter ikke noget, at københavnere tror, at alt godt i Danmark kommer fra hovedstaden.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

»Vil du flytte alle statskundskabere til Langeland eller hvad?«.

Det spørgsmål fik jeg, da jeg for nogle uger siden besøgte de nye statskundskabsstuderende, der var på introtur i en spejderhytte på en nordfynsk mark langt fra Københavns Universitet og de studerendes våde drømme om en plads i centraladministrationen.

Jeg havde fortalt om, hvorfor jeg som 25-årig stiller op til Folketinget, kæmper for arbejdspladser i provinsen og har bosat mig på Langeland.

Spørgsmålet kom fra en knægt med en dialekt, der afslørede, at han var vokset op inden for de københavnske volde, langt fra Crazy Daisy-diskoteker og oplandsgymnasier. Forinden havde jeg fortalt om nogle af de udfordringer, Udkantsdanmark oplever. Hvordan afstanden mellem land og by bliver større: unge, der må flytte til de store byer for at uddanne sig, arbejdspladser forsvinder, læger gider ikke arbejde der, og sygehuse lukker.

Spørgsmålet fra den studerende er ikke nyt. Som ung akademiker, der frivilligt har valgt at bo på Langeland for at repræsentere mit lokalområde, har jeg hørt det mange gange.

Mange steder møder jeg måben, når jeg siger, at jeg har det godt på Langeland

Mange steder møder jeg måben, når jeg siger, at jeg har det godt på Langeland. Andre steder er måben erstattet af københavnernes tendens til at tro og mene, at alt, der foregår i Danmark, sker med afsæt i hovedstaden – så følger resten af Danmark trop. De fleste københavnere har en holdning til udkanten.

Man kan kun gisne om, hvor den holdning kommer fra. Måske programmer som ’På røven i Nakskov’? Eller en bondegårdsudflugt, hvor de på passende afstand har set, hvordan køerne er kommet på græs?

Jeg er sikker på, at vi kan blive enige om, at vores samfund skal være et, hvor alle har mulighed for at bo, arbejde og leve præcist der, hvor de vil. Derfor må vi acceptere, at mennesker er forskellige. Og lige så forskellige vi som mennesker er, lige så forskellige er vores hverdage og verdenssyn. Derfor nytter det ikke noget, at vores fælles samfund udelukkende er lig det, der sker i København.

Derfor: Tving alle københavnere på forlænget weekend i provinsen! Så kan de møde den virkelighed, som resten af danskerne lever i. Lad dem se de fantastiske lokalsamfund, hvor sammenholdet er stærkt som stål, hvor der skabes tusindvis af arbejdspladser, og hvor folk lever et trygt og godt liv.

Så mit svar til de unge studerende er derfor: Nej, jeg vil ikke flytte alle til Langeland, men jeg kunne godt tænke mig at tvinge jer alle sammen ud af København for en stund. Det er nødvendigt, hvis vi ønsker et Danmark, der hænger sammen – også vest for Valby Bakke.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne

    Henter…